Naa, men efter et par dage med god rekreation er vi nu i Goa, hvor vi nyder at vaere i stor stil!
Efter vores sidste blogindlaeg fra Mangalore og Summer Sands kom vi i kloerne paa ejeren af stedet. En gangske venlig mand, som ville at vi skulle se alt det bedste af hans land naar nu vi 'alligevel er her'! Derfor arrangerede han en sightseeing tur for os den naeste dag og jeg skal da ellers lige love for, at vi fik fuld valuta for vores penge. Turen inkluderede et tidligt besoeg paa det lokale fiskemarked, som var meget stinkende og beskidt. Derfra videre til et sted, hvor vi fik traditionel indisk morgenmad, som bestaar af ris (ligeom alt andet mad her nede), soede boller, kokosmaelk og staerke krydderier. Ikke just det, vi forbinder med en god morgenmad, men maettende og det var jo trods alt det vi gik efter.
Saa gik vores tur videre til et akademi for fine arts (musik, dans og sang) og her blev vi taget virkelig godt imod af rektor, laere og elever, som havde arrangeret en rundtur for os og to opvisninger i traditionel dans fra Karnataka (den stat vi var i). Det var virkelig spaendende og jeg havde naer ikke faat Joan med derfra igen, men vi skule jo videre til en zoo, som ogsaa var indlagt i turen. Ikke nogen sindsoprivende oplevelse overhovedet, men til gengaeld varm!
Vores sure chauffoer, som var virkelig daarlig til engelsk (udtalte f.eks. alle ord med 'f' som begyndelses bogstav med 'ph') blev virkelig sur, naar vi ike ville det, som han foreslog at vi skulle se. Men mister Sir fra hotellet havde virkelig lavet et stramt program, og vi stolede mere paa, at hans var godt og havde derfor ikke den helt store lyst til at freestyle. Vi gik dog med til at besoege et center for lokale traditionelle haandvaerk og det var virkelig en god investering af tid. Her saa vi keramik, stenhugning, vaevning, snedkeri og meget mere og nu var det Joan, som havde svaert ved at faa mig med!
Naeste indslag var spild af tid, men alligevel laeririgt. Vi skulle nemlig besoege noget, som hedder Soans Farm, og her saa vi, hvordan en ananas gror. Er der nogen ad jer, som paa staaend fod kan sige, hvordan saadan en gror?
Herfra til et tempel lavet af 1000 soejler, men Joan mente ikke, at der var nogen grund til at liiiiige tjekkede efter. Saa frokost, som faldt paa et toert steed og derefter videre til et ayuveda apotek, hvor vi ogsaa saa, hvordan de fremstiler medikamenterne og her koebte vi noget godt shizzle med hjem. Paa hjemvejen fik vores chauffoer endnu en ting indfoert, nemlig en cashew noedde fabrik, hvor vi fulgte hele fremstillingen og fik et indblik i en indisk sweatshop.
Vi var virkeligt smadrede efter alle indtrykkene, saa efter aftensmad gik vi kolde paa vaerelset.
I gaar skulle vi tidligt op (5.30) og med toget. Vi skulle koere paa monkey class og havde forberedt os paa det allervaerste, men faktisk var det ikke saa slemt. Men altsaa 6 timer paa denne maade er rigeligt!
Lidt traette naaede vi frem til Canacona, hvor vi fangede en rickshaw ud til Oceanic Hotel, hvor vi havde booket vaerelse, men endnu en gang blev vi bekraeftet i, at vi aldrig, aldrig igen skal ankomme om aftenen! Det var et skodhotel, saa vi droppede og koerte videre med vores rickshaw guy, som vi klogeligt havde bedt om at vente. Han foreslog os et hotel, som viste sig at vaere en sand perle og her bliver vi helt sikkert nogle dage endnu. (ca. 100 kr. pr. nat!!!!)
I dag har vi vaeret ved stranden og nu er vi, som overskriften antyder, roede og hvide (nogle mere end andre maa jeg hellere tilfoeje, ik' Joan!!!!)
Nu staar den paa shopping om lidt - man kan aldrig faa for meget inder goegl med hjem!
:o) Maja
Efter vores sidste blogindlaeg fra Mangalore og Summer Sands kom vi i kloerne paa ejeren af stedet. En gangske venlig mand, som ville at vi skulle se alt det bedste af hans land naar nu vi 'alligevel er her'! Derfor arrangerede han en sightseeing tur for os den naeste dag og jeg skal da ellers lige love for, at vi fik fuld valuta for vores penge. Turen inkluderede et tidligt besoeg paa det lokale fiskemarked, som var meget stinkende og beskidt. Derfra videre til et sted, hvor vi fik traditionel indisk morgenmad, som bestaar af ris (ligeom alt andet mad her nede), soede boller, kokosmaelk og staerke krydderier. Ikke just det, vi forbinder med en god morgenmad, men maettende og det var jo trods alt det vi gik efter.
Saa gik vores tur videre til et akademi for fine arts (musik, dans og sang) og her blev vi taget virkelig godt imod af rektor, laere og elever, som havde arrangeret en rundtur for os og to opvisninger i traditionel dans fra Karnataka (den stat vi var i). Det var virkelig spaendende og jeg havde naer ikke faat Joan med derfra igen, men vi skule jo videre til en zoo, som ogsaa var indlagt i turen. Ikke nogen sindsoprivende oplevelse overhovedet, men til gengaeld varm!
Vores sure chauffoer, som var virkelig daarlig til engelsk (udtalte f.eks. alle ord med 'f' som begyndelses bogstav med 'ph') blev virkelig sur, naar vi ike ville det, som han foreslog at vi skulle se. Men mister Sir fra hotellet havde virkelig lavet et stramt program, og vi stolede mere paa, at hans var godt og havde derfor ikke den helt store lyst til at freestyle. Vi gik dog med til at besoege et center for lokale traditionelle haandvaerk og det var virkelig en god investering af tid. Her saa vi keramik, stenhugning, vaevning, snedkeri og meget mere og nu var det Joan, som havde svaert ved at faa mig med!
Naeste indslag var spild af tid, men alligevel laeririgt. Vi skulle nemlig besoege noget, som hedder Soans Farm, og her saa vi, hvordan en ananas gror. Er der nogen ad jer, som paa staaend fod kan sige, hvordan saadan en gror?
Herfra til et tempel lavet af 1000 soejler, men Joan mente ikke, at der var nogen grund til at liiiiige tjekkede efter. Saa frokost, som faldt paa et toert steed og derefter videre til et ayuveda apotek, hvor vi ogsaa saa, hvordan de fremstiler medikamenterne og her koebte vi noget godt shizzle med hjem. Paa hjemvejen fik vores chauffoer endnu en ting indfoert, nemlig en cashew noedde fabrik, hvor vi fulgte hele fremstillingen og fik et indblik i en indisk sweatshop.
Vi var virkeligt smadrede efter alle indtrykkene, saa efter aftensmad gik vi kolde paa vaerelset.
I gaar skulle vi tidligt op (5.30) og med toget. Vi skulle koere paa monkey class og havde forberedt os paa det allervaerste, men faktisk var det ikke saa slemt. Men altsaa 6 timer paa denne maade er rigeligt!
Lidt traette naaede vi frem til Canacona, hvor vi fangede en rickshaw ud til Oceanic Hotel, hvor vi havde booket vaerelse, men endnu en gang blev vi bekraeftet i, at vi aldrig, aldrig igen skal ankomme om aftenen! Det var et skodhotel, saa vi droppede og koerte videre med vores rickshaw guy, som vi klogeligt havde bedt om at vente. Han foreslog os et hotel, som viste sig at vaere en sand perle og her bliver vi helt sikkert nogle dage endnu. (ca. 100 kr. pr. nat!!!!)
I dag har vi vaeret ved stranden og nu er vi, som overskriften antyder, roede og hvide (nogle mere end andre maa jeg hellere tilfoeje, ik' Joan!!!!)
Nu staar den paa shopping om lidt - man kan aldrig faa for meget inder goegl med hjem!
:o) Maja
1 kommentar:
Øhhmmm....med fare for at træde i den danske grønne spinat, men:
På et træ??!? (Altså Ananas)
Send en kommentar